Mere intimitet i parforholdet: Hvordan får vi seksualiteten til at fungere igen?
Det er gået i stå og vi vil gerne … Men hvordan kommer vi i gang?
Jeg har mange samtaler med par, der kommer med disse spørgsmål. De saver mere intimitet i parforholdet. De savner nærhed og samhørighed og intimitet.
Jeg vil dele nogle af de områder jeg taler ind i: det handler fx. om nydelse, lyst, fantasier, lege, nysgerrighed og grænser. Så læs med med og få indsigt og inspiration.
Hvordan kan vi nyde mere?
At nyde vil sige, at du er til stede og mærker din egen krop. Det kan sammenlignes med din mad. Du kan spise noget uden rigtig at smage: fx når du tænker på noget andet og ikke har bevidstheden rettet mod det du spiser. Hvis fokus flyttes tilbage til maden og bevidstheden om, hvordan maden føles i munden og smagene i munden, så er du nærværende. Det er helt det samme vi søger i intimitet, erotik og elskov. Du kan modtage en berøring uden at mærke den, fordi du lukker ned eller dine tanker er et andet sted. Hvis du kan vender dit fokus og din bevidsthed mod den sansede oplevelse, lige der hvor du bliver berørt. Så du mærker det der sker i din krop.
Det er den måde, du bedst lærer din krop bedre at kende. Ved at sanse og mærke. Så kan du fornemme hvad der er rart, lystfyldt, ubehageligt eller pirrende osv.. Måske berøringen skal være blødere, fastere eller langsommere. Hvis du ikke mærker din krop, er det rigtig svært at give dig hen til intimitet og elskov.
Når vi nyder, sker der virkelig noget mere og andet. Så er vi til stede i nuet. Og det er her vi gerne vil være, når vi er intime.
I nuet slapper vi mere af. Vi kan sanse og mærke hvad der sker. Her er der ikke noget vi skal, ikke noget der skal nås. Og det er vigtigt.
Det modsatte af at være og sanse nuét, er at tænke om det. Det foregår i hoved og tankerne.
Tanker planlægger, og så bliver vi ofte målorienteret. Eller tanker evaluerer fortiden og får os på den måde væk fra nu´et.
Vi kan også slippe vores eget nu ved at blive så optaget af at vores partner, at vi helt glemmer os selv i processen. Jo mere du nyder jo lettere bliver det også at mærke din lyst, og ophidselse. I starten kan det være at du skifter mellem at tænke om det hele og “forsvinde” op i hovedet, og tilbage i nuet i kroppen igen. Det er helt naturligt. Det kræver lidt øvelse at forblive i kroppen. Så vær tålmodig med dig selv og din partner. Øvelse gør mester.
Vigtigt når I ønsker mere intimitet i parforholdet: Aftal i starten, at jeres samvær ikke handler om udløsning eller penetration. Det letter presset helt enormt ar vide at vi ikke skal have sex nu. Vi kan stoppe når vi vil.
Hvordan kan vi få mere lyst?
Hvis du har mistet lysten og føler dig slukket, lukket eller tom, kan du arbejde med at finde frem til det der tænder ilden i dig igen. Så er du i en periode, nødt til at gøre en indsats for at få lysten tilbage. Den kommer ikke altid af sig selv. Sansninger, fantasier, musik, berøring, søde ord og gerninger, masser af sanselig kontakt og omsorg kan være nogle gode veje til mere intimitet i parforholdet. Det kan også være bevægelser der vækker kroppen igen.
Det er helt ok ikke at have lyst til sex og intimitet. Hvis lysten mangler i længere tid, kan det være sorgfuldt og I kan opleve at samhørigheden og nærheden forsvinder. Søg hjælp hvis det bliver for svært.
Berøring. Berøring stimuler hudens celler og sender signaler til hjernen. Hormonsystemet aktiveres og der udløses oxytocin, dopamin og serotonin i kroppen. Stofferne giver en lykkefølelse og oplevelse af forbundethed med din partner. Berøring kan være meget forskellig fra helt blide og kælen til meget fast. Eller prøv at lege menneskedyne. Med din partner ovenpå som dyne. Det mærkes og kan være både behagelig og sjovt. Kun fantasien sætter grænser.
Som nævnt er berøring en meget vigtig ingrediens i intimitet og seksualitet.
Kram er nok den berøring, vi alle kender og anerkender med en særlig varme mellem kærester. Det dybe varme favnende kram der mærkes i hele kroppen. Hoved der hviler kind mod kind. Bryst der mødes og mærker hinandens åndedrag, Maver der varmer hinanden og ben der søger tæt ind til hinanden. Og bliver der. Tæt forbundne.
Kys. Kys er en hel videnskab der kan undersøges og leges med.
Tungen og læberne er særligt sensitive dele af vores krop. Vi har mange receptorer der sender besked tilbage til hjernen. Det er derfor meget vigtigt at bruge sine læber og sin tunge. l kysset kan man mærke og undersøge hinanden, helt konkret og meget sanseligt. Man kan tillade at fornemmelsen kommer længere ind/ned i kroppen og opdage, at der kan brede sig en varme og sanselighed indeni.
Det kan være at kysset er mere bestemt eller endda dominerende. For nogen kan det opleves som krævende, eller dominerende. Prøv at tillade at lege med de stemninger i dig, se om det er sjovt imellem jer. Nogle dage er man mere til at overgive sig og andre dage kan man have lyst til at styre og kræve en bestemt berøring, kraft intensitet, drillende, blødhed osv.
Leg evt. med roller. Hvem er det der kysser her? Den blide? Den generte? Den forsigtige? Den forelskede? Den liderlige? Den dominerende? osv. HUSK at et nej er altid okay og skal respekteres. Snak om hvad der sker når der kommer et nej.
Er l nysgerrige på hinanden?
Når man lever sammen i mange år, oplever mange at de glider ind i en vane med seksualiteten. Man tager den samme rolle hver gang. En inviterer og er den styrende og den anden er mere passiv og måske ikke så initiativrig. Det kan være superskønt og give tryghed og nærhed.
På sigt kan det også gøre sex mere kedeligt og forudsigeligt og det sker ofte, at der går længere imellem at man er seksuelt sammen.
Det kan være en god ide at genopdage hinandens kroppe med nysgerrighed, når man ømsker mere intimitet i parforholdet. Gå på opdagelse med og hos hinanden, gerne med sanselighed.
Prøv fx dette:
Forberedelser: Sørg for at lokalet er varmt og indbydende. Måske blødt lys og rolig blid musik. Hav evt. små stykker af frisk frugt, eller chokolade til at pirre smagsløgene. Berøring med isterninger, silketørklæde, fjer, blød børste osv. Kan I også inddrage.
(Et rent og pænt i værelset kan gøre nydelsen endnu større.)
Giv nu hinanden opmærksomhed ved at tilbyde dejlige smagsprøver. Lad smag og fornemmelsen forplante sig ned i kroppen. Nyd de lækre smage. Har l chokolade på læben så lad evt. din partner slikke det forsigtigt af. Kærtegn hinanden med de forskellige genstande, fjer, silke mv. på en både blød og langsom måde. Giv plads til at mærke sansningen. Vær åben for korrektioner og mulighed for at ønske og også sige nej. Spørg gerne om din partner vil have mere eller mindre af det du gør? Om det skal være hurtigere eller langsommere eller blidere eller kraftigere?
Kan vi lege mere i seksualiteten?
Der er plads til meget mere leg i soveværelset og det er kun fantasien der sætter grænser, når man ønsker mere intimitet i parforholdet. Kan vi gøre sådan og sådan i denne stilling og kan vi fx skifte roller og figur? Leg er et barns naturlige udviklingsmulighed.
Leg er en god måde for voksne at undersøge, grine og lege med roller og øve sig i at undersøge og sige ja og nej til hinanden med respekt og kærlighed. Lad det være sjovt og ikke så alvorligt. Intimitet og erotik handler ikke kun om orgasme og udløsning. Det handler om at være sammen og nyde og elske hinanden. Det giver mere intimitet i parforholdet.
Er det okay at have fantasier og skal de deles?
Det er helt okay at have fantasier. Om du deler dem med din partner, er op til dig. Det min erfaring med de par jeg møder, at fantasier for det meste er noget man kan bruge til at “varme op inden akten”. Vær opmærksom på, om fantasien fjerner fokus og nærvær fra jer. Hvis du tænker og fantaserer samtidig med at du ønsker at være nærværende, mens I elsker. Så kan du fx stoppe op med din partner og bede om hjælp til at komme tilbage til nuet inden I forsætter
Skal fantasierne deles? Det er svært at svare på, og der findes nok ikke noget entydigt svar. Hvis det føles trygt, så kan I gøre det. Hvis det er problematisk og du har behov for hjælp til at vende tilbage til nuet med din partner, så er det nok en god ide at tale med din partner og evt. en terapeut om det.
Er der noget særligt vi skal være opmærksomme på, når vi leger med hinanden?
Ja. Det er vigtigt at I er komfortable og har det rart. Det er en fælles oplevelse der fører til nærhed og vedligeholder kærligheden mellem jer. Det er derfor vigtigt at være åbne for at tale om det der sker, så I kan justere legene. (Læg mærke til hvordan børn hele tiden forhandler og afstemmer sig med hinanden når de leger rollelege. Det er sådan legen udvikles:-) Det er også vigtigt at l går stille og roligt i gang. Det skal ikke blive for overvældende. Og vær opmærksom på at det er lege. Det er ikke ensbetydende med at det for altid skal være dette her “vi gør sammen”. Det kan være helt anderledes næste gang vi er sammen.
Sæt grænser. Hvordan gør vi det, når vi ønsker mere intimitet i parforholdet?
Vær særligt opmærksom på grænser. Respekter et nej. Både dit eget og din partners. Hvis du kan mærke at det ikke føles rart. Så sig til. Grænser kan være forskellige over tid.
Sørg for at I taler om det bagefter. Vær nænsomme over for hinanden. Lyt til følelserne og del dem med hinanden. Der er ikke rigtige og forkerte følelser.
Mennesker ændrer sig og livet er en proces. Vores energi, lyst, seksualitet ændrer sig. Vi har små børn, teenagebørn, nyt eller meget arbejde, overgangsalder, sygdom, pension mv er alt sammen faser i vores liv, der er helt afgørende for vores måde at være menneske og partnere på.
Tag en dialog omkring det. Åbenhed og et oprigtigt ønske om at ville hinanden og turde våge, at bevæge sig ud på nyt en gang imellem, er vejen til at få seksualiteten til at fungere igen.
Har I gamle ubearbejdede svigt eller traumer der blokerer, er det en god ide at tage kontakt til en parterapeut der kan hjælp jer med at komme igennem dem. Så I igen kan mødes seksuelt.
God fornøjelse.
Et studie offentliggjort i Videnskab.dk om hvordan man bevarer et godt sexliv. Læs det her
Ring : 23 28 79 55 for at høre om terapi er noget for jer.
Eller skriv en mail til: marianne@moellekaer-terapi.dk
Indlægget Hvordan får vi seksualiteten til at fungere igen? blev først udgivet på Møllekær Terapi.